Retningslinier for forebyggelse af overgreb mod børn og unge i HUI
HUI ønsker, at vore unge medlemmer kan udøve deres sport under trygge og sikre former.
I den senere tid har der været meget fokus på, hvordan idrætsforeninger
håndterer spørgsmålet om at forebygge og forhindre idrætsledere i at
udæve seksuelle overgreb mod børn og unge.
HUI har i den forbindelse besluttet at indføre følgende
retningslinier, dels vedr. indhentning af oplysninger fra det Centrale
Kriminalregister, dels hvordan HUI skal tackle mistanke om eller et
evt. overgreb mod et af vore unge medlemmer.
Med hensyn til indhentning af oplysninger:
Der vil blive indhentet oplysninger på nuværende og kommende trænere,
instruktører og holdledere, der har direkte kontakt med børn under 15 år. Det bemærkes, at der ifølge straffeloven ikke kan indhentes
oplysninger fra registeret om eksempelvis bestyrelsesmedlemmer,
medarbejdere i kiosker og andre, der kun lejlighedsvis er i kontakt med
børnene i klubben.
Den enkelte afdeling/udvalg indhenter en af træneren, instruktøren
eller holdlederen udfyldt og underskreven samtykkeerklæring. Ved træner
m.v., der er under 18 indhentes erklæring med forældres samtykke. Denne
afleveres til HUI's næstformand, der herefter vil sende formularen til
Rigspolitichefen Afd. D , Kriminalregisteret, med henblik på at få
tilsendt straffeattesten.
Det fremhæves, at straffeattesten alene vil indeholde oplysninger om,
hvorvidt den pågældende har overtrådt straffelovens regler om seksuelle
krænkelser af børn under 15 år. Der gives således ikke andre
oplysninger om overtrædelse af straffeloven, f.eks. tyveri.
De indhentede oplysninger behandles fortroligt, jfr. straffelovens regler herom og vil blive opbevaret forsvarligt.
De enkelte afdelinger/udvalg afleverer hvert år i september
måned en ajourført træner, instruktører og holdledere liste til HUI's
næstformand. Bestyrelsen checker en gang årligt i september om der er
indhentet oplysninger på alle trænere, ledere og holdledere.
Såfremt straffeattesten viser, at den pågældende person har
været dømt for seksuelle overgreb mod børn, eller personen ikke ønsker
at give samtykke til at der indhentes oplysninger i registeret, kan
vedkommende ikke være træner m.v. i HUI.
Sådan vil HUI tackle mistanke om eller et evt. overgreb mod et af vore unge medlemmer:
Formanden eller næstformanden for HUI kontaktes straks og på
baggrund af de foreliggende oplysninger vurderer HUI's bestyrelse,
hvorledes situationen skal løses, herunder om forældre, politi og
sociale myndigheder m.fl. skal kontaktes.
HUI's bestyrelse, maj 2003

